Fabrikken

OP TIL 350 PERSONER

Lokalet er del af et tidligere uldspinderi og klædefabrik, som er renoveret med respekt for de autentiske detaljer. Der er højt til loftet med synlige bjælker fra den oprindelige konstruktion, og det savtakkede shedtags store, nordvendte glasflader giver et helt unikt lysindfald.

Her er plads til 200 siddende, spisende gæster ved runde borde eller 350 ved aflange plankeborde. Hvis arrangementet er til stående gæster eller stolerækker, er lokalet godkendt til 350.

Trods de mange kvadratmeter er akustikken god. Det er let at føre en samtale, selvom lokalet er fyldt op til sin maksimale kapacitet.

Desuden er der uendelige muligheder for individuel indretning, så lidt mindre selskaber også kan føle hygge og intimitet i den gamle fabrikshal. Vi kan hænge kraftigt stof ned fra loftsbjælkerne, så rummet deles op.

Det unikke lokale har blandt andet været anvendt til konferencer, bryllupper, konfirmationer, photoshoots, firmafester, julefrokoster, teambuilding, fødselsdage, messer, produktfremvisninger, koncerter og foredrag.

Du finder alt i AV-udstyr: Projektor, lyd inkl. headset, mikrofoner og højtalere i hele lokalet, scene og podier.

Bror Johan

OP TIL 100 PERSONER

Lokalet er adskilt fra Fabrikken med foldedøre, så det let kan inddrages ved store arrangementer. Lokalet alene har plads til 100 mennesker på stolerækker, 50 spisende eller 50 ved skoleopstilling ved plankeborde. Perfekt til foredrag, workshops, mindre fester eller mødelokale i forbindelse med arrangement i Fabrikken. Lokalet har samme muligheder for AV-udstyr som i Fabrikken.

Spinderiet

OP TIL 60 PERSONER

Spinderiet, der tidligere husede restauranten Bror Ditlev, er indretningsmæssigt som Fabrikken — blot i mindre målestok. Indretning med plankeborde. Fuldt udstyret bar. Perfekt til fester, barnedåb, fødselsdag — eller som ekstra lege/børne/ammerum ved større arrangementer i Fabrikken. Den direkte adgang til eget køkken gør også lokalet velegnet til kokkeskole og anden teambuilding. AV-udstyr som i Fabrikken.

Laden i Solkær Enge

OP TIL 90 PERSONER

Vores nyeste smukke venue, placeret midt i et stort naturreservat og omgivet af strand samt skov.

Denne lokation er den perfekte bryllupslokation til jer som ønsker et natuligt og rustikt bryllup.
Laden er placeret blot 7 km fra Kolding lige ved skov og vand, der er mulighed for at blive viet eller starte på den store sandstrand!

Ligeledes bliver der lavet komplet køkken, så selvom I er i rustikke rammer, begrænser det ikke menuen, tværtimod så kan det kombineres med vores nye mobile bålkøkken.

På gården vil der være mulighed for at lave forskellige aktiviteter hvis man ønsker mere end blot en aftenfest, dette kunne være lerdue skydning, volleyball, rullehockey og meget mere.

I laden er der etableret helt nye bade og toilet faciliteter, samt belysning. Laden står klar fra Maj 2020, herefter følger der flere billeder, men tøv ikke med at booke en fremvisning.

Catering — Jeres lokation

OP TIL 3000 PERSONER

Hvis I har fulgt lidt med på de sociale medier, ser I sikkert at vi kommer vidt omkring, vi er eksperter i specielle events placeret på de mest udfordrende lokationer.

Der er intet der er for småt og intet der er for stort, vi leverer en samlet pakke, med alt logistik, planlægning, afvikling, tilladelser osv. I skal blot komme med gæsterne og lokationen.

Vi er et erfarent team, som hvert år laver mange arrangementer uden for de vante dogmer. Så tøv ikke med at pitche jeres ide, ellers kan vi jo pitche vores.

Vi er specialister i det sjove anderledes setup og ligeledes behøver I ikke tavlig catering til over pris, bare fordi der ikke er et køkken, vi er mobile og klare os med gammeldags bål.

Så skal I holde bryllup i skoven, mini festival i sommerhuset, firmafest i lagerhallen, sommerfest i det blå eller måske et beachparty?