Fabrikken

Lokalet er del af et tidligere uldspinderi og klædefabrik, som er renoveret med respekt for de autentiske detaljer. Der er højt til loftet med synlige bjælker fra den oprindelige konstruktion, og det savtakkede shedtags store, nordvendte glasflader giver et helt unikt lysindfald.

Her er plads til 200 siddende, spisende gæster ved runde borde eller 350 ved aflange plankeborde. Hvis arrangementet er til stående gæster eller stolerækker, er lokalet godkendt til 350.

Trods de mange kvadratmeter er akustikken god. Det er let at føre en samtale, selvom lokalet er fyldt op til sin maksimale kapacitet.

Desuden er der uendelige muligheder for individuel indretning, så lidt mindre selskaber også kan føle hygge og intimitet i den gamle fabrikshal. Vi kan hænge kraftigt stof ned fra loftsbjælkerne, så rummet deles op.

Det unikke lokale har blandt andet været anvendt til konferencer, bryllupper, konfirmationer, photoshoots, firmafester, julefrokoster, teambuilding, fødselsdage, messer, produktfremvisninger, koncerter og foredrag.

Du finder alt i AV-udstyr: Projektor, lyd inkl. headset, mikrofoner og højtalere i hele lokalet, scene og podier.

No items found.