gastronomien

Køkkenet på Volkerts Fylke er en nærværende autentisk oplevelse, som altid byder på noget nyt!

Til dagligt sammensætter vores køkkenchef, Lasse menuerne ud fra vores værdier. Han følger den danske sæson stramt, og er den helt rigtige profil til at sætte rammerne om et ultra bæredygtigt økologisk køkken, hvor pesticider og madspild ikke findes.

Gastronomien er moderne og nordisk, og der er fokus på den enkelte gode råvare og håndværket. Maden er personlig og varierende, her er der ikke halvfabrikata eller “frisk fra frost”. Vi ligger stor vægt på, at maden har et højt kvalitetsniveau, samt at vores vine er tilpasset hver enkelt menu.

I forbindelse med verdensmålene, har vi en co2 venlig holdning til råvarerne og er blandt andet ‘stop madspild’ partner.

Udover at Lasse sætter dagsordenen, har vi en række dygtige kokke med erfaring fra nogle af de bedste restauranter i Danmark.
Sammen med jer som vært, sammensætter vi en menu, som passer til netop jeres arrangement. Om I er til den store gourmetoplevelse med 7 retter, det rustikke bålmad, vegetarisk, vegansk eller en hyggelig family style menu, så finder vi en løsning sammen med jer.

club night x volkerts fylke 🌟faustix m.fl

VI HYLDER MUSIKKEN I 00'ERNE OG FREM TIL NU